søndag den 18. maj 2014
tirsdag den 6. maj 2014
søndag den 4. maj 2014
Det er nu to uger siden at Mor fredligt sov ind.
Mor havde til Pia´s (Hedvigs datter) fødselsdag, klaget over
følelsesløshed i det ene ”bagben”, som hun sagde det, og havde også lidt
vejrtrækningsbesvær.
En slag på benet som gjorde at hun kom på skadestuen,
medførte så den triste udvikling at der blev konstateret
lungebetændelse/blodprop i lungerne samt at begge ben igennem lang tid havde
udviklet forkalkning og dermed manglende kredsløb. Dette kunne kun klares ved
amputation, hvilket man ikke ville gøre på en 99 årig. På hospitalet var Mor
helt klar over denne situation.
De tolv dage som Mor var på hospitalet var jeg der dagligt og holdt Mor i hånden og førte
lange samtaler om situationen og hvad Mor ellers havde på hjerte.
Hun var ikke bange og havde kun brug for smertestillende
medicin halvanden dag i alt.
Det var det smukkeste påskevejr som gjorde at jeg kunne
cykle igennem foråret til hospitalet. Ingen forstyrrende arbejde, men
udelukkende familien hjemme og situationen sammen med Mor. Det var på en måde
helt meditativt og jeg gennemlevede min sorg fuldtud på disse dage.
På en måde var det en lettelse for både Mor og mig da hun
døde. En glæde over at Mor ikke skulle i et langvarigt pinefuldt behandlingsforløb eller
på plejehjem; hvad Mor ikke ønskede.
Når Mor har været hos os i 99 år, er det ligesom hun altid
har været her. En solid klippe som altid har være interesseret i vores gøren og
laden og som vi ligesom tog for givet at vi altid har iblandt os.
Hver dag fra nu og fremover tænker jeg berørt på Mor, med
gode minder og glædes over den klarhed hun havde til tilværelsen.
Som Charlotte (Mors bedste venindes Tove´s datter) skrev:
”Jeg vil altid huske hende som en smuk, kærlig, generøs,
arbejdsom, stærk kvinde og med en beundringsværdig god smag, tante Mitte
lignede en million!! Jeg kommer til at savne hende og vil aldrig glemme hende.”
Abonner på:
Opslag (Atom)